Om POSY – 1
NEM OG FLEKSIBLE LEVERING

POSY er skabt af Interflora, der har leveret blomster i Danmark i 70 år. Derfor har vi et veludviklet og stabilt leveringsflow i ryggen, der blandt andet giver dig mulighed for selv at vælge, hvilken ugedag du ønsker dine blomster leveret.

Vi har blomsterbutikker i hele Danmark, og vi kan derfor levere buketter til dig og dine kære uanset hvor i landet de bor. Du vælger selv hvor ofte leveringen skal ske – enten hver uge, hver anden uge eller hver fjerde uge. På den måde bliver de friske blomster en dejlig vane.  Du kan selvfølgelig også vælge at sende en enkelt buket – fx til én du holder af.
Alle vores blomsterbutikker har egne teams af erfarne chauffører, som personligt leverer dine ordre og som altid tager hensyn til vej- og vejrforhold.

Leveringen er inkl. i buketprisen.

Håndbundne kvalitetsbuketter

Vores buketter er håndbundne og derfor helt unikke. Vores uddannede, professionelle og dygtige florister binder personligt hver og én – og dét er din garanti for kvalitet.

Indholdet i buketterne varierer alt efter hvilken florist, der binder buketten og hvilken årstid, der er tale om. Vi bruger kun sæsonaktuelle blomster – på den måde sikrer vi, at du altid modtager helt friske blomster.

Vælg din personlige POSY
VÆLG DIN PERSONLIGE POSY

Vi tilbyder 3 POSY stilarter, som repræsenterer lidt forskellige udtryk. På den måde kan du vælge lige netop det univers, der passer ind i dit eller dine kæres hjem.

Klassisk dækker over dekorative, tætte og klassiske buketter med et eventyrligt og drømmende udtryk. Samtidig er buketten overraskende og moderne og kan bestå af forskellige typer blomster og farvesammensætninger.

En Mark buket indeholder årstidens smukke mark- og haveblomster samlet i løse buketter med et afslappet og naturligt udtryk. Denne type POSY buket repræsenterer det vilde og afslappede look, hvor farver og højder for lov at være skønne lige som de er.

Nordisk er høje, lyse og enkle buketter bestående af få materialer. Buketten har et let, skandinavisk og minimalistisk udtryk, og syner dermed elegant og underspillet. En Nordisk buket indeholder som regel kun nogle få slags blomster og få slags grønt.

Alle vores buketter bindes personligt og er dermed helt unikke. Indholdet varierer derfor fra florist til florist og fra sæson til sæson.

Om Posy

Posy [ˈpəʊzɪ] sb. –sies
1.    en lille samling el. bundt af blomster
2.    en kort emotionel strofe el. inskription, f.eks. i en ring

’Posy’ er det engelske ord for ’en lille samling blomster’, og det er præcis, hvad du får hos os. Vi udvælger årstidens smukkeste blomster og kombinerer dem i enkle og elegante buketter, der gør dejlige rum endnu dejligere.